Forside

Foreningen Nordisk Chilensk Kulturformidling har oprettet et børnebibliotek under navnet Libro Alegre i Valparaíso, Chile.

Tidligere var der det "store" - og det "lille" bibliotek. I dag er der et bibliotek, men Libro Alegre er forsat tilstede i det fattige område, hvor det "lille" bibliotek lå.

Libro Alegre tilbyder billedbøger til børn, deres familier, børne-institutioner og skoler. Vi tager ud i skoler og institutioner og læser for børnene. Der bliver arrangeret workshops for pædgoger og lærere. Og Libro Alegre står bag bladet Calcetin con Papa, skrevet og lavet af børn og unge.  

Libro Alegre drives af omkring 20 frivillige og financieres af organisationer, fonde og private givere i Chile og Danmark.


Nyt fra Libro Alegre

Nyhedsbrev August 2010

 Er den 29.8 sendt pr. mail til alle foreningens medlemmer og andre af Libro Alegres støtter.

I nyhedsbrevet kan bl.a.læses om:

- Jordskælvsramte mapuche-børn, der får bogpakker

- Film om Libro Alegre på festivalen Buster

- Om jordskælv og andre gys i Calcetin con papa

- Pennevenner på tværs af Atlanterhav og aldersklasse

- Artikel i Paula,chilensk dameblad om nordisk bog-kur

- Biblioteket i aktuelle tal

Og meget mere.

Læs nyhedsbrevet her

 

Flotte pengedonationer

Libro Alegre har modtaget en donation på 10.000 kr. fra Carl Åge Jensen fra C.C.Jensen A/S (CJC).

Velux Fonden har bevilget op til 10.000 kr. i støtte til nyanskaffelser af pc m.m. til højtlæsning/ projektering af billedbørger for børn i Libro Alegre.

Vi er meget taknemmelige over de flotte bidrag til Libro Alegres bibliotek i Valparaiso, og vi vil følge op på, hvordan pengene kommer børnene tilgode.

 

Pædagogstuderende i praktik

1. august startede Claus Bruun fra Pædagoguddannelsen i Aabenraa, University College Sydjylland, i Chile. Han vil være tilknyttet en af de børneinstitutioner, Libro Alegre samarbejder med. En børnehave drevet af Fundacion Mena, som ligger nær Pablo Nerudas hus i Valparaiso.

Efterhånden har en del pædagogstuderende været i praktik i Libro Alegre og tilknyttede institutioner. Ligesom en del universitetstuderende har været på biblioteket for gøre feltarbejde til opgaver, som de har skullet udarbejde.

 

 Udviklingsprojekt via børne - / billedbøger

Vi har opdateret Libro Alegres projektbeskrivelse hos Projekt - og Karriereformidlingen under Københavns Univeristet. Beskrivelsen er rettet til studerende, som gerne vil rejse til Chile og gennemføre projektfeltarbejde i forbindelse med biblioteket.

Læs den nye beskrivelse her.

 

Generalforsamling 2010

Torsdag den 17. juni afholdtes den årlige generalforsamling i Libro Alegre, Nordisk Chilensk Kulturformidling, med chilensk mad, valg til bestyrelsen og efterfølgende temamøde.

Læs referatet fra generalforsamlingen her..

 

Læs ældre nyhedsbreve